Vi lakerer gerne tagboksen i bilens farve for at varetage helheden. En Skiguard tagboks skal møde bilens udtryk og være en berigelse, ikke en begrænsning.
Skiguard 860 Touring
Lavtliggende og aerodynamisk tagboks som følger bilens tag perfekt. Boksen er egnet til de fleste bilmodeller. Her får du god plads til det meste. Ski, bagage, golfbaggen eller barnevogn - eller hvad end dit behov måtte være!
Tagboksen er hængslet i front med gasfjedre, som er monteret et godt stykke fremme i tagboksen, hvilket gør at du enkelt kan pakke boksen fra begge sider.
Låsen sidder monteret bagerst på venstre side, og er derfor let tilgængelig. En solid gummipakning mellem over- og underdel sørger for, at boksen er tæt for snavs og vand.
860 Touring støbes med gennemgående kanaler til tagbøjler, som bliver tilpasset hver enkelt bilmodel. U-bøjlerne som fastmonterer tagboksen til tagbøjlerne skrues til med hånden og monteringen er dermed værktøjsfri.
Boksen leveres med indvendige skiholdere til 6 par ski. Disse kan afmonteres efter behov.